Soldater i barslagsmål skal stoppes for at undgå fake news

Soldater i barslagsmål skal stoppes for at undgå fake news

Når Danmark ved årsskiftet skal sende 200 soldater til Estland som del af NATO’s stående styrke, vil de være trænet i at undgå at skabe fundament for virale skandaler. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen siger: ” Man kan meget nemt tænke sig, at de kan blive udsat for intimidering og falske rygter”. ”Fjenden (Rusland, red) kan pynte på historien og få situationen til at se meget værre ud, end den er”, tilføjer oberstløjtnant Steen Wegener. Hvad skal man så som soldat gøre? Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier svarer: ” Være dydsmønstre i trafikken, være dydsmønstre når de holder fri og for alt i verden ikke ende i slagsmål med de lokale”. Man må håbe forsvaret har afsat en masse tid til at lære soldaterne så svære og ulogiske ting.

Igen bliver man forundret over forsvarets- og mediernes iver over at fremdyrke et fjendebillede. Er det forkert at soldater fra tid til anden ikke opfører sig som de bør? Selv i Esbjerg måtte politiet træde til med stavene hævet overfor hollandske soldater i juli måned. Kan vi nu sætte hjernen på autopilot og kalde den slags for fake news eller i det mindste sige, det skal nedtones eller helt ignoreres af medierne?

Forsvaret elsker at fremhæve et eksempel på fake news fra i vinters, hvor en historie om tysk soldats voldtægt af en mindreårig pige blev spredt udover de sociale medier. På DR kan man læse, at det var russerne, der stod bag. Hvorfor påstår man det? Kunne det eventuelt bare være en lokal, der søgte hævn efter en konfrontation med tyskerne a la den i Esbjerg? Hvorfor er man så ivrig efter sensationer at forsvaret og medier helt har smidt de kritiske øjne væk?

 

Links:

http://www.dr.dk/nyheder/udland/skal-sende-soldater-til-estland-truslen-er-fake-news-og-gammeldags-spionage

http://www.dr.dk/nyheder/politik/danske-soldater-skal-beskyttes-mod-fake-news-fra-rusland

http://www.dr.dk/nyheder/politik/forsker-roser-claus-hjort-initiativ-fake-news-fra-rusland-kan-give-nato-ridser-i

http://ekstrabladet.dk/112/vestjysk-politi-maatte-nedkaempe-hollandske-soldater/6737809

 

Kunne du lide dette indlæg?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *